4. Hvor kommer tanker fra?¶
Spørgsmålet er: Hvor stammer tanken fra, eller hvem "producerer" den? Jeg forfulgte også dette spørgsmål baseret på absolut information, fordi jeg ikke ønskede at orientere mig efter mit eget subjektive synspunkt.
Den menneskelige organisme er en absolut struktur, som vi kan lære meget af. Ligesom en tablet består af mange komponenter, består organismen af mange indbyrdes forbundne organer. De fungerer i et komplekst samspil. Alle organerne i en organisme må kontrolleres et eller andet sted fra. Der må være et center, der forbinder dem alle. Vi ved, at hjernebarken udgør dette center, knudepunktet der forbinder hele kroppen. Hele mennesket sammenfattes i hjernebarken. Det er her, alle "ledningerne" forbindes i form af nervebaner, der styrer menneskekroppen.
Vi vil derfor efterfølgende se nærmere på hjernens opbygning. Storhjernen består af to hemisfærer eller hjernehalvdele. Hjernebarken i disse to hemisfærer er ikke forbundet med hinanden. Man kan derfor lægge et snit i midten uden af skære i hjernebarken. Selvom strukturer i hjernen dybere nede ville blive ødelagt, ville hjernebarken forblive intakt. Dette er en vigtig detalje i forhold til spørgsmålet om, hvorfor vi har ensidige fysiske sygdomme1.
Hjernebarken, den ydre del af hjernen, er et bølget lag, der kun er op til 5 mm tykt. Den består af milliarder af nerveceller, også kendt som neuroner. De fungerer som ledende kabler, der strækker sig fra hjernebarken og ud i kroppen. På den måde er hele kroppen sammenfattet i hjernebarken. Alt, hvad der sker i kroppen, begynder i hjernebarken. Derfra løber nervebanerne til hjernens centrum, det såkaldte limbiske system. Derefter deler de sig, skifter side fra højre til venstre og omvendt og løber derefter gennem hele kroppen.
Enhver fysisk funktion begynder med en elektrisk impuls i hjernebarken, som udløser alle yderligere processer i kroppen. I øvrigt er nervebanerne hver især isolerede. Kun på denne måde kan strømmen nå frem til det rigtige sted i kroppen og fx bevæge lige præcis lillefingeren. Denne elektriske impuls bevæger sig til det limbiske system. Her fører impulsen til en indledende kemisk reaktion, som straks signaleres tilbage til hjernebarken i form at det, vi kalder en følelse. Dette er den første tilbagemelding om, hvad den elektriske impuls eller strøm gør i kroppen, om den er god for kroppen eller ej, om jeg glæder mig over noget eller ej.
Hvor kommer tankerne fra? Opstår de i hjernen fx i hjernebarken, eller snarere i det limbiske system? Eller bliver de til et sted uden for hjernen eller uden for hjernebarken? Naturloven hjælper os igen med at finde svaret.
Konventionel medicin hævder (forenklet sagt), at tanker opstår mellem nervecellernes synapser i hjernebarken2. Hjernebølger og kemi interagerer, og i løbet af denne proces opstår der fx en idé. Der findes dog milliarder af nerveceller, og hvilken af disse styrer så tankerne og træffer den endelige beslutning? Der må være et overordnet punkt eller et andet sted, i det mindste en form for udgangspunkt, ligesom det er tilfældet i et elektronisk apparat.
Spørgsmålet er derfor: Kan hjernen tænke selv? For at komme med et sikkert svar på dette spørgsmål er vi nødt til at se på, hvad hjernen er lavet af. Ligesom alt andet kendt stof består den af atomer. Atomerne i de forskellige grundstoffer i det periodiske system kan reagere med hinanden, og vi ved meget om processerne i de kemiske reaktioner, der så finder sted.
Disse reaktioner:
- kan kun opstå afhængigt af eksterne faktorer
- kan ikke ske tilfældigt, fordi betingelserne og de mulige udfald af en reaktion altid er forudbestemte.
- kemi kan absorbere, lagre og videregive energi og information.
Kemiske reaktioner er bestemt af naturlovene på atomart niveau og foregår altid på samme måde. Der er fx kun en bestemt måde at producere cement på, som opfylder visse standarder. Vi kender elektroniske apparater, som vi kan anvende, fordi kemi absorberer information og lagrer den i en form, der kan genfindes. Kemi kan også absorbere og overføre varme.
Samtidig ved vi, hvad kemiske stoffer ifølge naturloven ikke er i stand til. Computere har ingen tanker. De kan ikke tænke, selv om de har "ansigtsgenkendelse" eller såkaldt "kunstig intelligens" og kan reagere. At reagere er ikke det samme som at tænke.
Kemiske grundstoffer:
- Kan ikke mærke noget (en mobiltelefon kan ikke mærke noget)
- Kan ikke vælge, dvs. træffe beslutninger
- Kan ikke kontrollere eller ødelægge sig selv
- Kan ikke have bevidsthed (Hvor meget bevidsthed har en tablet?)
- Kan ikke reflektere over ting
- Kan ikke have moral
Kemiske grundstoffer er derfor bestemt ikke kilden til tanker. Hvor kommer tankerne så fra? Hvorfor kan mennesker tænke? Hvis hjernen udelukkende består af kemi, er det ifølge naturloven umuligt for den at tænke selvstændigt.
Mennesker kan føle og tænke. Kemiske elementer har ingen følelser. Nerven fra en såret finger sender en impuls til hjernen. Først derefter opstår der en følelse i hovedet. Hvem føler smerten? Hvor er følelserne placeret? Følelsernes eksistens er i sig selv et godt bevis på, at mennesket ikke kun kan bestå af kemi.
Mennesker kan desuden ødelægge sig selv i modsætning til ikke-levende elementer i naturen. Ifølge naturlovene er det ikke muligt for materie at destruere sig selv. Mennesker kan derimod springe i døden fra et vindue på 11. etage som reaktion på information, der ikke opfylder deres behov. Det var, hvad en af mine patienters kæreste gjorde. Da hun slog op med ham i telefonen, kastede han sig i døden under samtalen.
Et kemisk element, fx en tablet, kan ikke forårsage sin egen undergang. Man har observeret selvdestruktion blandt dyr. Hunde eller katte bliver fx ofte alvorligt syge og dør, hvis deres elskede herre eller frue dør. Nogle dyr nægter at spise, indtil de dør. Hvorfor opfører de sig sådan?
Der må altså være noget i mennesker og også i dyr, der i første omgang bringer tanken om selvdestruktion på banen, inden en sådan beslutning træffes.
Mennesker har kognitive evner. De kan blive glade for eller irriterede på andre mennesker. Det betyder, at de bevidst kan opfatte information og reagere på den på en genkendelig måde. Mennesker kan også træffe valg. De vælger deres livspartner, deres erhverv eller hvilken bil de vil have. Materie kan ikke gøre noget af dette.
Hvor får folk alle disse evner fra? Hvor udspringer de fra? Fra hjernen? Naturloven udelukker muligheden for, at kemi alene eller et organ, der udelukkende består af kemi, kan tænke. Det, der mangler at blive afklaret, er, hvad der tænker i mennesket. Først da kan vi besvare spørgsmålet om, hvor tankerne kommer fra.