Gå til indholdet

5. Den menneskelige ånd - vi er mere end bare materie

Mennesker har en række evner, som ikke kan forklares som værende kemi alene. Der er noget i mennesket, som rækker ud over materien. Kun hvis vi finder frem til denne komponent, kan vi besvare det indledende spørgsmål: Hvor kommer sygdom fra? Hjernen kan ikke, som vi lige har vist, tænke selvstændigt som et rent materielt element. Hjernen kan ikke være ophav til tanker. Selv om den er absolut nødvendig i forhold til evnen til at tænke, kan den ikke tænke selvstændigt.

Hvad er tankens oprindelse? Alt, hvad jeg kunne finde frem til, var, at mennesker og dyr må have en ånd. En ånd er usynlig og kan ikke registreres direkte, men der er stadig forståelige beviser, der viser dens eksistens.

Beviser for eksistensen af en (immateriel) ånd:

1. De åndelige behov hos mennesker og dyr

Der findes en lang række åndelige behov, som kan observeres hos både mennesker og dyr: Frihed, sikkerhed, nysgerrighed, indsigt og mange andre. Menneskene har uden tvivl flere behov end dyrene. Her tænker jeg bl.a. på retfærdighed, sandhed, ansvar, moral, påskønnelse osv. Listen over menneskets åndelige behov ender ikke her, men fælles for dem alle er, at de er af en ikke-kemisk karakter. Der findes ikke "frihed" på pilleform.

Behov som sådan skal efterspørges af en enhed. Hvor denne enhed ikke findes, er behovet også overflødigt, idet det ikke er nødvendigt. Der er en enhed i mennesket, som har åndelige behov, men hvad er det? Hvad eller hvem i mennesket ønsker frihed? Er det vores hjerneceller, der har disse åndelige behov? Er det hjertet, leveren eller maven? Kan det fx være, at hjernecellerne har brug for forståelse fra andre mennesker for at kunne fungere? Protesterer en celle og bliver ked af det, når den eller andre bliver udsat for uretfærdighed?

Det er indlysende for os, at dette ikke er tilfældet. Der må altså være noget i mennesker og dyr, der kræver noget åndeligt. Noget, der kan skelne mellem sandhed og løgn, retfærdighed og uretfærdighed, sikkerhed og usikkerhed. Noget, der er bevidst om, hvorvidt en handling er kærlig eller ej. Mennesker er tydeligvis i stand til dette. Hvor kommer denne evne fra? Jeg kunne kun forklare det med, at mennesket må være mere end bare materie. At der må være en åndelig enhed kan ikke uden videre afvises. Vi kender allerede begrebet for det og har altså en ånd.

2. Kroppens afhængighed af ånden

Vores krop, som består af kemi, har ligesom en plante fysiske behov, den ikke selv kan opfylde. En plante er afhængig af, at naturen eller mennesker stiller vand til rådighed for den, så den kan optage det. På samme måde er vores krop afhængig af ånden for at få opfyldt sine fysiske behov. Kroppen signalerer derfor sine behov gennem sult og tørst, kulde og sved. På den måde viser kroppen sindet, hvad den mangler eller har for meget af. Kroppen kan ikke hente mad og vand til sig selv. Kun ånden kan forsyne kroppen med mad, vand, ilt osv. Kroppen optager derefter disse stoffer og bearbejder dem, men den kan ikke "skaffe" dem til sig selv. Det er ånden, der styrer kroppen. Kun ved dennes medvirken kan mennesket bevæge sig, selv når det kun bevæger sig hen til køleskabet eller vandhanen.

Uden en ånd ville kroppen ikke være i stand til at tage vare på sig selv. Det er derfor, kroppen retter et signal mod ånden, for at få opfyldt en mangel. Sult udgår fra cellerne, men en celle kan ikke selv føle sult. Sult er derfor ikke et signal fra en celle til en anden, men fra cellerne (materien) til ånden. Denne kan så opfylde kroppens behov eller afvise det. Dette leder os til det næste bevis på, at vi må have en ånd.

3. Åndens behov er hævet over de fysiske behov

I en konfliktsituation i et menneskes liv, hvor det skal vælge mellem "kærlighed" (som udtryk for åndelige behov) og livet, er kærligheden vigtigere end livet. Jeg har observeret denne prioritering mange gange. Der er mange ægtepar, hvor begge parter ønsker at dø før den anden, fordi de ikke ønsker at leve alene. En ældre patient fortalte mig, at han forberedte sig på, at hvis hans kone døde, ville han dø lige efter hende. For en ung mand var det tragisk, da hans kæreste gjorde en ende på forholdet. Han kunne ikke holde situationen ud, tog sin fars pistol, inviterede pigen med på en køretur og skød hende og derefter sig selv.

Jeg har meget tydeligt bemærket, at mine patienter prioriterer deres åndelige behov over de fysiske. Vi ser det også i hverdagen, hvor folk giver afkald på mad, søvn og hvile bare for at forfølge deres åndelige ønsker. Der tages ikke meget hensyn til de fysiske behov i ungdomsårene, hvor opfyldelsen af det åndelige behov for at feste er vigtigere end selve livet.

Alle ville uden undtagelse være utilfredse med livet i sig selv. Jeg har ofte spurgt mine patienter: "Ville du være tilfreds, hvis du bare levede?" Ingen svarer, at livet alene ville være nok for dem. Alle har noget, der driver dem, som gør at livet giver mening, og som de ikke ville være tilfredse med at undvære. Jeg har observeret, at det er det formodede tab af mening med livet, der fører til mental stress og derefter manifesterer sig som sygdom i kroppen. Sygdommen er ikke et resultat af, at en person kæmper for sit "liv." Sygdommen er snarere et resultat af, at en person ikke er i stand til at opfylde "meningen" med sit liv eller har mistet den.

Afhængighed handler også om opfyldelse af mening med livet, ikke om selve livet. Da det åndelige behov for mening vokser, ser vi også så mange afhængige mennesker. Mening kommer altid før livet, hvilket beviser, at ånden står over kroppen, og at mennesker hellere vil opgive deres liv end meningen med livet.

Dette betyder, at Maslows pyramide er bygget op på den forkerte måde. Den består hovedsageligt af fysiske behov, og kun i toppen tilføjes åndelige aspekter1. Menneskets virkelighed viser, at den menneskelige behovspyramide faktisk overvejende er fyldt med åndelige behov og kun sekundært med fysiske behov. Vi har brug for begge dele, idet vi både har fysiske og åndelige behov. Ikke desto mindre er de åndelige behov vigtigere end kroppens behov.

Så hvad er det egentlig, der gør, at mennesker er i stand til at sætte meningen med livet højere end selve livet? Hvad er den styrende kraft i mennesket? Er det hjernen, dvs. kroppen, eller ånden?

4. Åndens evner overstiger kroppens

Kroppen kommunikerer med ånden ved at sende følelser og sindsstemninger via nerverne. Disse signalerer et ønske fra kroppen. Skal ånden reagere på kroppens ønske, eller kan den nægte? Erfaringen viser os, at hvis ånden ikke ønsker at gøre noget, vil kroppens behov stadig ikke blive tilfredsstillet, uanset hvor mange og presserende signaler den sender. Ånden er en enhed, der ikke kan tvinges til at handle.

Jeg fandt frem til tre ting om ånden ud fra dens funktioner.

  1. En ånd er et lukket system og kan ikke kontrolleres udefra. En ånd kan påvirkes udefra, men det er kun den selv, der bestemmer, om den vil acceptere denne påvirkning eller ej.
  2. En ånd kan kun kontrollere sig selv, og det gør den indefra.
  3. En ånd er altid aktiv, dvs. passivitet findes ikke i ånden.

Evnen til at træffe beslutninger er nok den vigtigste forskel mellem et fysisk og et åndeligt element. Det fysiske element kan ikke sige "nej", det adlyder ordrer, der kommer udefra. Et stykke træ kan ikke forsvare sig selv, når nogen arbejder med det. Kroppen kan kun reagere og omsætte kemi. Den reagerer på de kommandoer, den modtager. En ånd tager ikke imod ordrer, men handler selvstændigt.

En ånds egenskaber er altså

  1. at den handler selvstændigt (handler på eget initiativ, kommer med en idé osv.)
  2. at den kan nægte at reagere på en ydre stimulus (et "nej")

Disse egenskaber findes ikke i materie.

En ånd skal også først bearbejde information for at kunne gøre noget. Den handler selv og reagerer, når den vil, eller også reagerer den ikke og afviser den ydre impuls. Det er derfor, ånden ikke kan være lig med materien. Fordi den er materien overlegen, kan ånden heller ikke opstå af materien.

Når kroppen kræver sin mad, kan ånden eftergive dette ønske. Ånden kan dog også frit beslutte at undvære mad og gå imod et presserende signal fra kroppen. En person kan derfor gå i livstruende sultestrejke, hvis dette opfylder et højere åndeligt behov.

Alt dette viser, at materien påvirker ånden, men ikke kan kontrollere den. Den kan hindre ånden ved at forårsage ubehag og smerte som en reaktion på ånden. Fysiske reaktioner kan ikke tvinge ånden til at adlyde kroppen (materien).

Dette gør det klart, at ånden ikke er et element, der kan kommanderes til at gøre noget, som det er tilfældet med materien. Da ånden kontrollerer sig selv indefra, må den kontrollere den information, den får tilbudt, for at se, om denne svarer til dens behov. Hvis den får tilbudt noget, der opfylder dens behov, accepterer den dette og handler i overensstemmelse hermed. Hvis informationen ikke opfylder behovet, handler ånden ikke i overensstemmelse med det, som den tilbydes. Den har derfor et klart "nej" som handlemulighed, hvilket ikke findes i materien.

Det ultimative mål med tortur er at nå ånden via kroppen. Kroppen bliver beskadiget eller ødelagt, hvilket sindet skal føle og udholde. Selv denne proces kan dog ikke tvinge ånden til at handle. Mange mennesker, der er blevet tortureret, har aldrig givet efter, uanset hvor voldsom torturen har været. Dette er endnu et bevis på, at der må være to enheder i mennesket.

5. Åndens tanker kontrollerer kroppen

Beslutninger er kommandoer til hjernen, ikke signaler eller anmodninger. Kroppen som et fysisk element skal reagere på sin omverden. Den har ikke noget valg. Hændernes bevægelser er ikke andet end impulser, åndens kommandoer, som kroppen udfører. Kroppen kan ikke sige "nej".

Ved at bruge et panikanfald som eksempel, kan vi se på samspillet mellem disse to enheder. Den menneskelige ånd fortolker en situation som livstruende. Et sekunds forskrækkelse får kroppen til kemisk at frigive en række hormoner på millisekunder, som ændrer hele kroppens stofskifte. Har kroppen et valg? Nej, den er nødt til at reagere sådan, som den er programmeret til på forhånd. Selv om panikken er baseret på en vrangforestilling, er den fysiske reaktion den samme. Nogle gange drømmer man noget slemt, og så vågner man lettet op og siger til sig selv: "Det var bare en drøm!" Uanset hvad er den fysiske reaktion der stadig. Det gælder også for den panik, man frivilligt skaber ved at se skræmmende film.

For at ånden kan kontrollere kroppen via tanker2, skal den ifølge naturloven forsyne kroppen med fysiske impulser. Uden dette kunne den ikke sætte kroppen i bevægelse. Vi har set på, at hjernen bruger elektrisk strøm, når den arbejder. Disse impulser skal komme et sted fra. Hjernen kan ikke give dem til sig selv. Dette viser forskellen mellem en levende og en død person. Hvad mangler der i en død persons hjerne? Den elektriske strøm mangler. Hvorfor mangler den? Hvordan kommer elektriciteten overhovedet ind i hjernebarken? Hvad udløser den elektriske impuls i hjernen?

Da hjernen består af materie, er den ikke i stand til at generere den elektriske impuls, der driver den3. Hvis den kunne det, ville den være en evighedsmaskine. Den grundlæggende lov, der siger, at alt fungerer som en kanal og er afhængigt, ville derved være ophævet. Hjernen ville fungere anderledes end ikke bare alle menneskelige organer, men også alle observerbare elementer i universet.

Det er ånden, der udløser den elektriske strømimpuls via tanker og beslutninger. Ånden holder så at sige hjernen "i gang". Disse strømme kan måles og er ikke andet end åndens påvirkning af hjernen. Hjernen kan ikke selv generere elektriske impulser, hvilket kan ses hos døde mennesker. I henhold til naturloven beviser et dødt menneske således, at det levende menneske må have en ånd.

Beviserne for eksistensen af en ånd kan opsummeres på følgende måde:

Uden ånden ville vi mennesker

  • ikke have nogen mental aktivitet
  • ingen åndelige behov
  • ingen sanseopfattelser (føle, se, lugte, smage, høre)
  • ingen tanker
  • ingen vurderinger (valg mellem ja eller nej)
  • intet ansvar
  • ingen moral
  • ingen spiritualitet
  • ingen mulighed for at flytte kroppen

En krop uden ånd er derfor død. Spørgsmålet opstår uundgåeligt: Hvis materien ikke kan skabe den, hvor kommer ånden så fra?

  1. Maslow, A. H. (1943): A theory of human motivation. Psychological Review. 50 (4), S. 370-396. ↩

  2. Åndedrætsfunktionen styres også af en kemisk proces i åndens nærvær. Denne kemiske proces fungerer kun, så længe ånden kontrollerer den, men hvordan den skal fungere, er ikke åndens beslutning. I modsætning til beslutningen om fødeindtagelse kan vejrtrækning trænes på imponerende vis, men man kan ikke bevidst stoppe den permanent. Derfor betyder kontrol ikke kun at give kommandoer til kroppen, men også at opretholde de processer, der er defineret i kroppen, inden for en defineret ramme. ↩

  3. Det handler om komplekse kontrolimpulser, der løber gennem hele kroppen fra hjernebarken, ikke om kroppens egen tilførsel af energi til hjernen. ↩