10. Underbevidstheden - vores målestok for gevinst og tab

Da jeg optog mine patienters historier, inddelte jeg dem i første omgang i grupper baseret på deres symptomer. Jeg ville gerne sammenligne patienter, der havde ens symptomer, fx tinnitus, svimmelhed osv. Jeg antog, at forskellige symptomer måtte have forskellige årsager. Jeg ville finde en fællesnævner i hver gruppe. Hvad har patienter med tinnitus til fælles? Hvad har patienter med svimmelhed til fælles? Er der ligheder, og i så fald hvilke? Jeg var mest interesseret i de patienter, der havde flere sygdomme og symptomer. Hvad var der sket i deres liv, som havde fået dem til at akkumulere så mange sygdomme?

I årevis ledte jeg efter ligheder i livshistorierne hos patienter med symptomer, der var nogenlunde ens. I 2007 stødte jeg på noget, som gav mig en større indsigt i mennesket: Hver gang jeg hørte en negativ historie (hvilket alle sygdomshistorier er), drejede den sig altid om et personligt tab. Jeg spurgte mig selv: Er det muligt, at en enkelt tanke er udgangspunktet for alle problemer og dermed for alle menneskets sygdomme?

Det tog lang tid for mig at blive helt overbevist om, hvad der udløser vores sygdomme. Jeg indså dog på et tidspunkt, at det alene er det personlige tab, der gør livet svært for os. Alle de historier, jeg hører, som er negative, er forankret i tanken om personligt tab. Jeg har endnu ikke været i stand til at finde et andet princip. I min søgen blev jeg også konfronteret med underbevidstheden, hvilket gav mig svar på, hvad årsagen til menneskers sygdomme og problemer er.

For bedre at kunne forstå tanken om tab er det vigtigt at forstå underbevidstheden, åndens funktionscentral. For at vise, hvordan mennesker har en central tanke som udgangspunkt for deres funktion, har jeg sammensat et diagram. Øverst ses det bevidste niveau, nedenunder det underbevidste, som jeg også kalder "hjertet". Den bevidste ånd indbefatter viljen. Vi opfatter visse signaler og informationer. I diagrammet er de fysiske behov markeret med grønt. S står for sult, T for tørst, S for at svede og F for at fryse. Mennesker skal først blive opmærksomme på disse fysiske behov. Derefter gør de noget for at tilfredsstille dem. Viljen kan sammenlignes med en skærm, hvor "Action required!" lyser op. Det er en opfordring til at handle.

De åndelige behov, som er vist med rødt, er også anerkendte. De er til stede hos alle mennesker, men deres prioriteringsrækkefølge er individuel. Alle har et hovedbehov på et åndeligt plan. I illustrationen har jeg placeret H for harmoni i midten, fordi jeg selv har behov for harmoni. R står for retfærdighed, F for frihed, L for loyalitet, V for visdom og S for sikkerhed. For at opfylde disse åndelige behov skal du blive bevidst om dem, ligesom du er bevidst om dine fysiske behov. Alle beslutninger, der træffes for at opfylde et behov, træffes i underbevidstheden. Så selv om jeg er bevidst om behovene, træffes beslutningen stadig ubevidst.

Underbevidstheden er forbindelsespunktet mellem ånden og kroppen. Da ånden altid aktivt forsyner og kontrollerer kroppen, udløser det en elektrisk strømimpuls i hjernebarken, hver gang der træffes en beslutning. Den træffer flere hundrede beslutninger i løbet af et sekund. Det er derfor, de fleste beslutninger kun kan træffes ubevidst. I illustrationen står "jeg" for ånden.

Al information, der kommer til ånden ved indgangen, skal evalueres og kan kun inddeles i to kategorier. Disse benævnes "gevinst" og "tab." Gevinst er det, der opfylder åndens og kroppens behov. Et tab er det modsatte er dette, dvs. et anti-behov. Der er også en nullinje, dvs. informationen, som hverken opfylder et af åndens behov positivt eller negativt, og som derfor ikke udløser en reaktion. Nullinjen er vigtig, fordi den bestemmer størrelsen eller omfanget af gevinsten eller tabet. I henhold til denne enkle kategorisering træffer vi alle vores beslutninger, som kun indeholder et ja og et nej. Vores beslutninger er forudbestemt med et "ja" til gevinst og et "nej" til tab. Tjek dig selv, fx hvorfor du donerer til en god sag, eller hvorfor du ikke gør det. Alle menneskelige beslutninger kan spores tilbage til et simpelt ja eller nej.

Hvad skal man ubevidst tænke, når man er sulten? Man må se mad som en fordel. Sker denne proces bevidst? Nej, det gør den bestemt ikke. Hvis nogen har et udvalg af mad foran sig, fx flere stykker frugt, så beregner personen ubevidst gevinsten og tabet for hvert af disse stykker frugt. Først derefter træffes der er valg og frugten spises.

Der er ikke noget andet beslutningsplan i mennesker end ja og nej. Alle reklamer lover enten fortjeneste eller, at man kan undgå et tab. Ingen vil reagere på en reklame, der siger: "Køb her! Jeg har dårlige varer, og de er for dyre." Der er ikke noget valg at træffe her. Folk må undgå alt, hvad de vurderer som et tab, og sige nej til det. Denne proces kan ikke suspenderes eller omgås.

Sindet må i beslutningsprocessen undgå tab. Så længe dette er muligt, opstår der ingen frygt. En person kan træde på bremsen ved et rødt trafiklys uden at have negative følelser. Hvis man forsøger at kontrollere omstændigheder, andre mennesker, tid, penge osv., så opstår der frygt, så snart det ikke virker. Vi kan altså også forstå, hvad frygt er. Angst opstår altid, når jeg tænker, at jeg er nødt til at undgå noget, som jeg ikke har kontrol over. Der findes kun frygt for tab, aldrig for gevinst.

Sygdom og alle menneskets problemer opstår, fordi det tror, at det er ved at miste sit "nej". Mennesker er strukturelt bestemt til altid at sige nej til et tab og altid ja til en gevinst. Det er en del af deres funktion. Ethvert tab eller endda forventningen om et tab eller troen på det accepteres ikke. Personlige tab kan ikke accepteres og den person, der tror det og oplever det, vil med tiden blive nedbrudt og syg. Det afhænger også af, hvor stort tabet er i den enkeltes opfattelse. Store personlige tab fører til stærke følelser og med tiden til alvorlig sygdom. Mindre personlige tab medfører knap så intense følelser og mindre sygdom. Graden af personligt tab er forskellig fra person til person. En og samme tabshistorie kan opfattes med meget forskellig sværhedsgrad. Intensiteten er subjektiv og individuel, men den mekanisme, hvormed beslutningen træffes, er identisk for alle.

Vi beregner registrerede indtryk og information om vinding og tab på nogle få tusindedele af et sekund. Man har observeret dette ved at måle hjernebølgerne hos spillere, der skulle træffe beslutninger¹. Alle informationer og opfattelser kategoriseres i vinding og tab. Alene det faktum, at folk tror, de ikke kan undgå et personligt tab, fører til alle de problemer, folk står over for.

Da jeg indså, at alle menneskets problemer strammer fra troen på, at andre kan forårsage personlige tab, ledte jeg efter årsagen til denne idé. Jeg fandt den i åndens perspektiv, hvilket jeg symboliserer ved de to øjne. Før noget kategoriseres som en gevinst eller et tab, er der en form for filter --- perspektivet. Det er det, de to øjne i de øverste hjørner af illustrationen repræsenterer. Ånden har et (åndeligt) øje, som det anskuer alting igennem. Der er kun to måder, hvorpå tingene kan anskues og vurderes.

Med øjet til højre i illustrationen, ser sindet det som gevinst at modtage det, som er dets behov. Hvis det at få betragtes som en gevinst, må tab være det modsatte af at få, dvs. ikke at få, ikke at få nok eller at noget bliver taget fra en. Med øjet til venstre i illustrationen ser sindet det som en gevinst at give. Det modsatte af dette, dvs. ikke at give eller at beholde, betragtes her som et tab.

Her vil vi gerne minde os selv om universets grundlæggende lov. Vi undersøgte i den forbindelse det overordnede princip om at tage for at give, som gælder for alle elementer, fordi alt fungerer som en kanal. Det at fastholde hænger ikke sammen med dette universelle princip (lungerne fastholder ikke ilt osv.). Loven tillader os ikke at beholde noget, der er taget ind.

Med hvilket øje ser vi tingene, som de er, og med hvilket øje bedrager vi os selv? Hvilket øje placerer "nej'et" et sted, hvor det ikke kan tages fra en? Øjet til venstre giver mennesker mulighed for altid at realisere deres "nej" under alle omstændigheder. Gevinst eller tab ligger udelukkende i de handlinger, jeg selv gør eller undlader at gøre. At tage, give og beholde er altid mine egne handlinger.

Det kamæleonlignende øje til højre skaber et vildledende billede. Dette øje antyder, at gevinst afhænger af at få, og at tab er et resultat af ikke at få. Det betyder, at øjet altid ser på, hvad andre angiveligt gør rigtigt eller forkert - og på, hvad de ikke gør. Fokus er ikke på ens egne handlinger, men på andres. Med dette syn gør man sig helt afhængig af andre mennesker for at få opfyldt sine egne åndelige behov.

Det er både fascinerende og skræmmende at se, at alle mennesker konstant fokuserer på den anden for at få opfyldt sine åndelige behov. Hvem taler ægtefæller næsten udelukkende om, når de kommer til rådgivning? Fokus er helt og holdent på den anden person. De taler altid om deres partners forkerte adfærd.

En situation, hvor nogen ønsker at kontrollere en anden person, opstår kun ud fra intentionen om at sikre, at den anden person ikke påfører dem noget tab. Dette giver anledning til alle kontrol- og overvågningsmekanismer.

Der er kun to måder at anskue verden på. Enten er det sådan, at man har kontrol over sine egne beslutninger, sit ja og nej. Da ingen andre kan tænke for en person, er det indlysende, at "ja" og "nej" tilhører den enkelte.

Den modsatte tankegang medfører, at andre kan påføre en et tab, som ikke kan undgås. Så længe man har overskud og modtager det, der opfylder ens åndelige behov, føler man sig stadig godt tilpas og har ikke noget problem. Hvis det efter 35 år kommer frem, at en ægtefælle har været utro, og det, man tidligere modtog, pludselig viser sig at være noget, man ikke modtager eller som er blevet frataget en, så er det en byrde resten af livet. Den fremherskende tanke er, at den anden person har påført mig et tab.

Der er en vægtskål i dette system. Den afgørende faktor er, om man mener at have oplevet et personligt tab. Hvis der sker en negativ begivenhed uden for os, som fx at et barn dør, eller der opstår et tilfælde af misbrug, så er det helt sikkert et tab, noget uretfærdigt og negativt. Den afgørende faktor for, om det har en varig effekt på ens ånd, er, om det vurderes som et personligt eller upersonligt tab. Hvis den unge kvinde med hovedpine i case 5 er vred på sin utro kæreste, så tager hun uden tvivl hans handlinger personligt. Hun tænker: "Det var ham, der gjorde det mod mig. Hvis hun tænkte, at kæresten ikke havde gjort det mod hende personligt, så ville hendes problem være løst.

Ja, kæresten har helt sikkert gjort noget forkert, men har han virkelig gjort noget med hende personligt? Havde kvinden virkelig et bindende krav på hans troskab? Hvor kommer det fra, at vi på denne måde stiller krav til andre?

I min søgen efter et svar blev jeg konfronteret med den dybeste del af den menneskelige ånd, dens identitet. Hvad tænker mennesket om, hvem det er?

---

1. Fehr, T., Herrmann, M., Meyer, G., Miedl, S., (2010). Neurobiological correlates of problem gambling in a quasi-realistic blackjack scenario as revealed by MRI. Psychiatry Research: Neuroimaging. 181, 165-173 ↩