14. Menneskets afhængighed af en kilde til kærlighed

Fordi mennesket i sin ånd fejlagtigt tror, det er en gud, anser det sig selv for at være et uafhængigt væsen. Det er derfor ikke let at hjælpe en person, der anser sig selv for at være uafhængig af en kilde til kærlighed (også i betydningen en kilde til information), med at forstå deres afhængighed. Ikke desto mindre kan ingen benægte, at enhver proces i en person begynder med modtagelse af information. Uanset hvordan den modtages, om det er ved at se, høre, lugte, smage eller føle, skal informationen igennem en evalueringsproces, før den kan tages ind. Vi har allerede set en model, der viser, hvordan det fungerer. Nu vil vi gå yderligere i detaljer med denne proces.

En lille dreng i Canada sagde til sin mor efter et foredrag, jeg havde holdt om menneskets ånd: "Mor, ved du godt, at du ikke kan tvinge min ånd til at øve klaver nu?" Børn er fantastiske væsener. De har ofte en god intuitiv forståelse af sammenhænge. Han ved, at hans mor ikke kan tvinge ham. Hvorfor øver drengen sig så alligevel på klaveret, hvis hans mor insisterer? Fordi hans ånd er afhængig af moren. En ånd handler altid egenhændigt, men aldrig uafhængigt. Den skal have opfyldt sine åndelige behov fra en kilde. Da drengen gør moren til sin kilde, adlyder han, selvom han ikke har lyst.

Et yderligere bevis på åndens afhængighed er det faktum, at den via belønning eller trusler om straf kan bringes til at gøre noget, den ellers ikke ville gøre af sig selv. Jeg ser det ofte i min praksis. Barnet sidder der og vil ikke åbne munden, selvom moren trygler det: "Vær sød at åbne munden!" Barnet presser som regel munden endnu mere sammen. Hvis så moren lover at købe yndlingsisen bagefter, åbner munden sig, fordi barnets ånd er indforstået med belønningen.

Der kommer dog et punkt, hvor barnets ånd ikke længere stiller sig tilfreds med morens tilbud, og så virker hverken trusler eller løfter længere. Barnet gør, hvad det vil, uden at tage hensyn til moren.

Vi har allerede fundet ud af tre afgørende ting om ånden:

1. En ånd er et lukket system og kan ikke kontrolleres udefra. En ånd kan påvirkes udefra, men den bestemmer udelukkende selv, om den vil acceptere denne påvirkning eller ej.
2. En ånd kan kun kontrollere sig selv, og det gør den indefra.
3. En ånd er altid aktiv og altså aldrig passiv.

Fordi ånden styres af behov, skal den information, der tilbydes udefra, opfylde dens behov, dvs. informationen skal vurderes som værende sand, hvis den skal tages ind. Ånden kan kun tage sandhed ind eller noget, den opfatter som værende sandt. Den skal derfor kontrollere hver eneste information, før den tages ind.

Hvordan og med hvad tester ånden information for at se, om den er sand og opfylder dens behov? For at vurdere information, må der anvendes en målestok, som den opvejes imod. Denne målestok kan være objektiv, dvs. absolut og sikker, eller den kan være subjektiv og derved usikker. Under alle omstændigheder spiller den målestok, der benyttes til opvejning, en afgørende rolle. Vi har allerede set på forskellene mellem objektive og subjektive standarder i kapitel 2.

Hvis testen viser, at informationen er sand, tror man på den. Dette skaber en forbindelse mellem det at tro og det at tage. Da ingen information opstår af sig selv, stoler sindet samtidig på kilden til informationen. For at en ånd, hvilket altid skal forstås som en person, kan have tillid, skal kilden, som den tager fra, også have en ånd. Det betyder, at det kun kan dreje sig om andre mennesker eller endda dyr. Kærlighed kan ikke hentes hos et træ eller et kemisk element. Du tror på informationen og stoler derved på personen. Hvis du lytter til en ekspert i et emne og er enig med ham, så stoler du på denne ekspert og tror på hans informationer. Om det er klogt i det enkelte tilfælde, er et andet spørgsmål.

Når informationen er taget ind, foregår resten af processen i en hurtig og reguleret rækkefølge. Åndens beslutning udløser en elektrisk strøm i hjernebarken, som kanaliseres præcist ud i kroppen. Kroppen må reagere i overensstemmelse hermed. Den skal selvfølgelig også beslutte, hvor meget og hvilken mad den skal spise osv. Ånden skal opfylde kroppens behov. Hvis ånden ikke gør det og beslutter at tilsidesætte kroppens behov, vil kroppen dø inden for en overskuelig fremtid.

Kun ved udgangen kan mennesket opfylde formålet med sin skabelse. Med den rette identitet ville mennesket være et frit væsen. Selv om det ville forblive afhængigt, ville det altid være frit. Ved indgangen, i identiteten, findes løgnen: "Jeg er Gud." Denne løgn følger os gennem hele livet, hvis vi ikke opdager og fjerner den. Denne løgn om os selv overbeviser os om, at vi er kilden til kærlighed. Dette gør at båndet til kærlighedens sande kilde bliver brudt, og vi kan ikke længere forbinde os til den igen. Loven om afhængighed glider ud af vores bevidsthed, selvom den selvfølgelig stadig gælder. Vi tror så, at vores ånd ikke længere har brug for information, og i den henseende lever vi af ingenting. Dette er det store bedrag, som ethvert menneske fødes ind i.

Menneskets liv viser tydeligt, at det ikke kan være uafhængigt. Det er altid afhængigt ved indgangen. Kun ved udgangen er mennesket uafhængigt. Hvad jeg gør med den kærlighed, jeg har modtaget, er helt op til mig. Jeg kan aldrig gøre noget forkert af kærlighed. Når jeg har spist mig mæt, er jeg fri til at beslutte, hvad jeg vil gøre med den energi, jeg har taget ind. På den anden side har jeg ikke frihed til at spise, hvad jeg vil. Det er ikke gavnligt, hvis jeg spiser noget, der ikke kan give mig energi. Det er ikke vores valg, "hvad" og "hvorfra" vi tager. Dette område ligger ikke inden for skabningens beslutningsråderum eller frie vilje. Vores behov er alle fastlagte. Vi har frihed til at beslutte, hvad vi gør med de ressourcer, vi har taget ind for at opfylde vores behov.

Hvor mange ting kan man gøre ud af kærlighed? Uendeligt meget. Et menneske har mange flere muligheder end en død computer, som dog ved hjælp af strøm og dens programmer kan producere et meget differentieret output. Vi er altså frie ved udgangen.

Den vigtigste erkendelse, vi skal nå frem til, er svaret på spørgsmålet: "Hvem er jeg?" Uden at have et valg eller et ansvar er jeg fanget i en fejl fra fødslen. Jeg tror ubevidst, at jeg er en, jeg ikke kan være. Vi må først blive bevidste om denne falske identitet, så der kan ske en forandring, og vi kan komme ud af løgnen.

Jeg er personligt træt af at tro på en løgn, der bedrager mig og gør mit liv besværligt. Det virkelige problem er ikke mine medmennesker eller mine omgivelser. Der er helt sikkert forhold, som ikke er optimale, men jeg kan kun gøre noget for dem omkring mig, hvis jeg er en kanal og ikke længere stræber efter egen vinding og lever i sandheden. Når der er fred i hjertet, er der ingen konflikt eller destruktiv adfærd. Denne tilstand kan dog aldrig opnås ved hjælp af love eller foranstaltninger. Menneskets problem findes indeni det selv. Hvordan ville en perfekt verden se ud efter bare to uger, hvis vi alle pludselig blev sat ind i den i vores bedragede tilstand?

Når jeg ændrer mig indefra og vender tilbage til sandheden og naturens lov, gør jeg godt for alt omkring mig. Uforandret er jeg nødt til at tvinge min familie og mine medmennesker til at gøre det gode, fordi det gode kommer fra mig. Vi må derfor slå fast: Vi må først ændre noget indeni os selv. Derefter kan vi gå ud og sige, hvad vi mener, og hvad der er rigtigt. Det er sådan, vi kan øve indflydelse for det gode. Selv om andre ikke tager vores gode indflydelse til sig, har vi i det mindste opfyldt formålet med, at vi blev skabt.

Som beskrevet er der kun to identiteter: Skaber eller skabning. Skaberen er et selveksisterende og selvstændigt system. Samtidig er Skaberen uafhængig og kilden til det skabte. Jeg kan godt lide at symbolisere Skaberen som en cyklus. Enhver skabning, inklusivt mennesket, er underlagt loven om at tage for at give. Dette gør skabningen til en kanal, et åbent system, der er afhængigt. Hvem af disse kom først? ¹Det er klart, at det udelukkende er Skaberen, der kan være årsag, og skabningen kan kun være en virkning.

"Kærlighed" er her blevet anvendt flere gange som et begreb, der indbefatter alle de åndelige behov. Hvordan kan kærlighed defineres? Når alt kommer til alt, har mennesker først og fremmest brug for kærlighed for at kunne fungere. Kærlighed er selvfølgelig noget subjektivt, og hver enkelt vil have en individuel forklaring på spørgsmålet om kærlighed. Samtidig svarer alle mennesker i sidste ende bekræftende på spørgsmålet om, hvorvidt de har brug for kærlighed. Kan vi selv vælge, om vi har brug for kærlighed og for at blive elsket? Nej. Vores ånd fungerer udelukkende ved kærlighed. Kærlighed omfatter alle åndelige behov som frihed, retfærdighed, harmoni, anerkendelse, tryghed og meget mere. Alle disse behov er uforanderlige. Vi mennesker er blevet skabt med dem.

Jeg som person har et stort behov for harmoni, og derfor bestræber jeg mig på at gøre alle tilfredse. Jeg føler mig godt tilpas i en atmosfære, hvor alle er "søde ved hinanden." Hvad sker der med mit behov for harmoni, når tingene ikke er sådan? Mine forældre blev skilt, da jeg var 8 år gammel. En uge senere fik jeg hepatitis B, en virusinfektion. Kan du tænke dig til, hvad årsagen var? Ingen er i tvivl om, at det skader børnene, når forældrene bliver skilt. Spørgsmålet er, hvordan en virus kommer ind i leveren? Hvorfor sker der noget fysisk, når der er et åndeligt problem? Det er, fordi barnet er afhængigt af sine forældres kærlighed.

Valgte jeg at blive syg dengang? Jeg kunne hverken vælge eller fravælge min familie. I en alder af 8 år var jeg allerede i gang med at tænke familieplanlægning, og jeg drømte om at blive gift. Jeg var altid opmærksom på pigerne. Jeg søgte harmoni og kærlighed hos dem. Jeg blev gift tidligt, fordi jeg måtte have harmoni. Enhver mand har sin egen idé om, hvilken kvinde han vil have. Disse idéer blev dog aldrig til virkelighed.

At vi har brug for harmoni og retfærdighed osv. er ikke et valg. Det er fastlagt i vores ånd. Enten bliver disse behov opfyldt, eller også bliver vi ulykkelige og syge. Baseret på kroppen har jeg fundet en definition af kærlighed. Hvis der er "mangel på kærlighed", bliver kroppen syg. Hvad gør kærlighed ved kroppen? Den form for kærlighed, jeg har defineret, bevirker, at kroppen ikke længere kan blive syg. Når ånden tager denne kærlighed ind og udøver den, får hjernebølgerne kroppen til at fungere, som den skal. Det er ikke kun behovet for kærlighed, der bestemmes, men også effekten af den elektriske strøm, som ånden jævnfør billedet med klaverspilleren påvirker tangenterne med, så hele kroppen styres korrekt. Mennesket kan ikke vælge, hvad det har brug for. Valget består i, hvordan det bruger, hvad det tidligere har taget ind.

Så hvad er kærlighed? Min definition forbinder dimensionerne interesse og frihed. Begge har som sådan ingen begrænsning og er derfor uendelige. Hvis vi praktiserer kærlighed i denne form, er vi frie væsener, som ingen længere kan skade. Kærlighed er løsningen på alle menneskelige problemer. Kærlighed er at interessere sig maksimalt for den anden person. Hvorfor er interesse vigtigt i forhold til kærlighed?

Kærlighed må interessere sig maksimalt for den anden person. Menneskelig kærlighed kan også vise interesse i den anden person. Det er dog interesse i den anden person, ikke for den anden. Enhver mor elsker sit barn, men ønsker hun at modtage noget fra sit barn, eller ønsker hun ingenting? Vi ved, at mødre vil ofre livet for deres børn, fordi de er knyttet til dem. Når børnene ikke gør, hvad der forventes af dem, griber mødrene dog ofte ind. Langt de fleste af mine patienter siger, at de har eller har haft en dominerende mor. Mødre er i stand til at tvinge eller konditionere deres børn. Ingen mennesker bryder sig om at blive behandlet på denne måde.

Et menneske kan have en enorm interesse i en anden til egen fordel, det har trods alt brug for dennes kærlighed. Derfor kan det ikke give slip på den anden. Kærlighed er først rigtig kærlighed, når den interesserer sig for den anden. Dette er kun muligt, hvis kærligheden giver den anden person 100% frihed og respekterer denne 100%.

Ville det være rart at leve sammen med en, der elsker på denne måde? En, der er parat til at give sit liv for mig, men samtidig giver frihed til, at jeg kan gøre, hvad jeg vil? Det ville være et perfekt forhold. Hvad mener du er sværest, at interessere sig maksimalt for nogen eller at give fuldstændig frihed? Når den menneskelige kærlighed ikke længere tvinger og stiller betingelser, forsøger den at være ligeglad og vender sig bort udadtil. Indadtil fortsætter ønsket om at dominere den anden person dog som regel. Ægte kærlighed tvinger derimod aldrig den anden til at gøre det gode.

Hvorfor tvinger mennesker andre til at gøre det gode? Handler det virkelig om andres sikkerhed eller velbefindende, eller handler det i virkeligheden om egne mål og sikkerhed? En regel eller regulering begrundes ofte med den enkeltes ansvar over for fællesskabet og kærlighed til andre. Definitionen på kærlighed viser, at enhver, der anvender tvang og magt, er uden for sandheden. Ægte kærlighed tilskynder ikke til nogen form for adfærd, den betinger ikke. Betingelse er manipulation.

Fra mine patienter har jeg fundet ud af, at alle deres problemer og sygdomme konsekvent udspringer af det faktum, at de ikke kan give frihed. Langt de fleste mennesker kan ikke give frihed, så snart tingene ikke udvikler sig i overensstemmelse med deres ideer.

Jeg har været gift i næsten 40 år nu, og jeg øver mig stadig i at give min kone frihed. Hvis jeg giver fuldstændig frihed til andre, hvor meget frihed har jeg så selv? Fuld frihed. Hvis jeg nægter andre frihed og fx forsøger at kontrollere dem, bliver jeg syg og får smerter.

Kærligheden gør os helt frie, hvis vi praktiserer den på den rigtige måde. Du får frihed, når du giver frihed. Hvis du ikke kan give den, har du den heller ikke. Så er du afhængig af den person, der nægter dig frihed og dermed kærlighed. Derfor vil jeg altid være uafhængig af mennesker, som jeg elsker på den rigtige måde. Det er betingelsen. Hvis du elsker på en menneskelig måde, vil du så virkelig tillade, at den anden person gør noget forkert, fx spilder penge? Hvorvidt kærlighed er ægte eller ej kan testes på spørgsmålet om frihed. Hvor der ikke er frihed, er der afhængighed af den anden person, idet jeg tydeligvis vil have noget fra dem. Kærlighed, der har maksimal interesse og samtidig giver den anden person frihed, beviser følgende: Den, der producerer og giver en sådan kærlighed, må være uafhængig. Kun én person er dog virkelig uafhængig, nemlig Gud, Skaberen.

Fordi Gud alene er uafhængig, kan han stille sin kærlighed til rådighed for alle skabninger uden begrænsning. Alle kan udøve den ved først at tage imod kærligheden og derefter give den videre. Mennesker kan frit beslutte, hvor de giver kærligheden, men brugen af den er i sig selv en betingelse for deres eget liv.

Spiser du frivilligt, eller er du tvunget til det? Jeg nyder selv at spise, og jeg formoder, at langt de fleste mennesker også gør det. Normalt tænker man ikke: Åh, hvor ærgerligt, at jeg skal spise igen! På samme måde er kærlighed noget, jeg med glæde tager ind og må omsætte, fordi jeg er en skabning. Kærlighed er også det element, der giver styrke til hele mit liv. Jeg kan kun finde denne form for kærlighed ét sted - hos Gud, Skaberen.

Uanset hvad vores syn på Gud måtte være, så kan der kun være én Gud, én enkelt kilde til kærlighed. Universets grundlæggende lov ville ikke længere være gyldig, hvis der var mere end én kilde. Gud er kun én, og da han er ånd, må han nødvendigvis være en person.

---

1. Du kender sikkert det populære spørgsmål: Hvad kom først? Hønen eller ægget? Dette spørgsmål er ikke uvæsentligt. Svaret kan kun være, at hønen og hanen blev skabt af Gud før ægget. Høns kan lægge deres æg uden en hane, men de vil aldrig producere en kylling. De betingelser, der skal opfyldes, for at livet kan reproducere sig, er mangfoldige og ikke endimensionelle. ↩