19. Hvordan får vi det nye liv?

Selvom jeg altid havde tvivlet, var jeg nu i stand til at tro. Jeg kunne ikke forklare det faktum, at alle mine åndelige behov blev tilfredsstillet på et øjeblik, på andre måder, end at det måtte være Guds værk. Som hans barn begyndte jeg nu at udforske dette forhold og leve ud fra det. I dag erklærer jeg denne 7. juni 2003 for at være min indtræden i det nye liv. Det var begyndelsen på den første, delvise død af mit ego, løgnen i mig "Jeg er Gud" og erstatningen med sandheden "Jeg er Guds barn."

Siden den 7. juni 2003 har jeg lært at omsætte Guds kærlighed, som jeg nu har adgang til, til praksis. Selv om alle har evnen til at elske, mangler de kærlighed, som de ikke selv kan producere. På et fysisk plan kan vi alle let forstå, at alle har evnen til at trække vejret, men er nødt til at få ilten fra en kilde uden for os selv. Det samme gælder for vores åndelige behov, som vi bruger paraplybegrebet kærlighed om. Ud fra den forbindelse til Gud, som jeg nu har etableret, kan jeg lære at give Guds kærlighed videre, selv til mennesker, som jeg ikke synes er elskværdige. Det betyder også, at jeg ikke længere skal vente på at blive elsket af andre.

Denne vandring sammen med min himmelske far er en befriende proces. Det, der gør det vanskeligt, er den fortsatte eksistens af rester af løgnen i mig. Den resterende løgn må først blive genkendelig for mig gennem vanskeligheder, så jeg derefter kan erstatte årsagen, selvbedraget, med sandheden om mig selv. Dette er den kristnes troskamp, for uden at erkende hvor jeg stadig bedrager mig selv, og hvor sandheden stadig skal erstatte en løgn, kan jeg ikke blive helt fri.

På dette punkt mangler der noget i den konventionelle kristne forståelse af frelse. På grund af menneskets manglende viden om sindets funktioner, om selvkontrol og om medfødte fejl, er kristne i bund og grund opdelt i to grupper. Denne opdeling kan også ses i andre religioner og ideologier. Overfladisk kan vi lide at udtrykke det som "konservativ" og "liberal." I sidste ende er det dog ligegyldigt, i hvilken ende af linjen man står, om det er yderst til højre eller yderst til venstre eller endda i den moderate midte, man står bare på den samme linje. Man kan ikke genkende det selvbedrag, der fører den ene person i den ene retning og den anden i den anden retning. Det er dog stadig det samme selvbedrag, hvor alle ubevidst (og for nogle bevidst) søger deres eget. Så længe nogen tror, at de kan gøre noget for sig selv, bryder de kærlighedens lov. Ingen skabning kan gøre noget for sig selv. Det kan mennesket heller ikke, men i sit hjertes vildfarelse er det overbevist om, at det gør noget for sig selv.

Jesus kom for at nagle det falske "Jeg er Gud" til korset og skabe en ny skabning, et nyt liv, der igen fungerer ud fra kærlighedens lov. Et liv, der er uselvisk, ligesom Gud og hele hans skaberværk er det.

Jeg blev født med tanken "Jeg er Gud". Alt, hvad jeg gjorde indtil den 7. juni 2003, udsprang af egoisme. Jeg gjorde alt for mig selv, og det er uden for loven. Selv om jeg også havde gjort mange udadtil gode gerninger i de 39 år før det, var motivationen stadig forkert. Det handlede altid om mig, selv om nogle ting så ud, som om de var uselviske. Da jeg traf min beslutning den 7. juni 2003, skete der en udveksling. Mit tidligere liv blev lagt på korset, og jeg fik et nyt liv, Jesu liv. Det blev startskuddet til, at jeg kunne handle med kærlighed som motivation.

Det er vigtigt at forstå, at der kun kan udspringe egoisme af løgnen og kærlighed af sandhed. Naturloven gør dette klart. Lukas 6,44-45 beskriver det meget enkelt: "Ethvert træ kendes på sin frugt. Man plukker jo ikke figner af tjørn, høster heller ikke druer af en tornebusk. Et godt menneske tager gode ting frem af sit hjertes gode forråd, og et ondt menneske tager onde ting frem af sit onde forråd ..."

Gennem udvekslingen på korset oplevede jeg tilgivelse for mine sidste 39 år. Tilgivelse kan kun ske, hvis årsagen til synden, den egoistiske handling, samtidig fjernes. Det er fejlen i hjertet, eller som Jesus kalder det, hjertets onde forråd. Tilgivelse kan derfor kun opnås ved at udskifte det gamle liv med det nye liv. At tilgive individuelle gerninger uden at fjerne årsagen til dem ville ikke være foreneligt med Guds retfærdighed. Det er derfor, at offersystemet blev brugt i Det Gamle Testamente. Her gøres der klart, at udveksling af liv, kilden til gerningerne, er den eneste vej til retfærdiggørelse og retfærdighed.

Det er forhåbentlig forståeligt, at den udveksling af liv, der menes her, er en åndelig troshandling og ikke i første omgang finder sted i den fysiske virkelighed. Jesus skabte det nye liv, det er virkeligt, men det vil først blive modtaget udadtil og synligt af hver enkelt ved hans genkomst. Først da vil vi blive fuldstændig forvandlet til det nye livs virkelighed. Så vil vi være en ny skabning. Indtil da lever vi i tro på det nye liv, og det kan kun overføres til vores eget liv gennem tro.

Hvad betyder denne udveksling ved tro helt konkret? Troen har brug for indhold, ånden har brug for klar information, der skal lede det. Der er behov for to indre forhold.

1. En god samvittighed, hvad fortiden angår. Jeg er nødt til at tro på, at jeg aldrig har syndet eller begået fejl. Hvis jeg har dræbt nogen i det gamle liv, brudt et ægteskab, løjet eller hvad som helst, så har jeg ikke længere gjort det. Jesus har taget over. Det gamle er ikke længere mit, det tilhører nu Kristus. Han vil tage sig af det i dommen. Dette er tilgivelse fra Guds side. Hvis en person stadig har tanker om skyld, så tror han endnu ikke fuldt ud på livsudvekslingen. Så har han stadig sit gamle liv som sit eget og holder fast i fortidens gerninger, som om de stadig var hans. Så har man ikke overgivet alt til Kristus.

2. Ingen har gjort mig fortræd i fortiden, er den information, jeg skal acceptere og tro indadtil, så jeg ikke længere ser mig selv som et offer for andre. Uanset hvad jeg har oplevet, og hvad andre har gjort mod mig, er det gennem udvekslingen ikke længere mit og gælder ikke længere for mig personligt. Dette er tilgivelse fra min side. Hvis nogen stadig skylder mig noget, hvis jeg tror, at en person har skadet mig i fortiden, så er jeg endnu ikke i det nye liv i Jesus ved tro.

Udskiftningen af det gamle liv med det nye liv i Jesus løser alle menneskelige problemer, som kan sammenfattes i to kategorier: Selvbebrejdelser og bebrejdelser mod andre. En person betragter enten sig selv som et offer for sine egne handlinger eller som et offer for andres handlinger. Begge dele er forkert, begge dele kommer af selvbedrag og fører til, at mennesket bliver sin egen fjende og dermed ødelægger sig selv.

Den 7. juni 2003 ligger nu langt tilbage i fortiden, og jeg er kommet videre i tro. Resten af "Jeg er Gud" må vige skridt for skridt hver dag. Hver dag ransager jeg mig selv og ser tilbage på dagen, der er gået, for at se, hvilken kilde jeg har levet fra. Denne ransagelse foretager jeg som regel i naturen sammen med min himmelske far, som skal hjælpe mig med at forstå præcis, hvor selvbedraget var, så det kan erstattes med sandheden. Jeg tester mine tanker ud fra mine handlinger og min motivation ud fra mine tanker og den respektive rod, løgnen eller sandheden om mig selv. Jeg er nødt til at finde ud af, hvor jeg specifikt har bedraget mig selv, så jeg kan erstatte bedraget med sandheden på netop dette punkt. Jeg er nødt til bevidst at se, hvor jeg leger Gud. Jeg er nødt til at erkende, hvordan jeg kan leve et nyt liv og vide, at jeg er barn af den Højeste. Som hans barn har jeg ikke brug for nogen til at tjene mig, opfylde noget for mig eller tilfredsstille noget behov. Jeg kan kun selv opfylde mine behov ved at tage fra Gud og give denne kærlighed videre.

Følgende illustration viser vejen for en person, der i troens kamp kommer fra løgnens fangenskab til sandhedens fuldstændige frihed. Alle må gå denne vej personligt, og det er derfor, jeg har brugt mit foto. Jeg håber en dag at kunne tage det nye liv fuldt ud til mig i min ånd gennem tro. Så kan ingen af mine medmenneskers handlinger få mig til at ville tvinge andre til at gøre det gode. Jeg ønsker at være et sådant barn af min himmelske far, som elsker alle og ikke længere bruger nogen form for tvang. Det er målet med frigørelsen.

Jeg er fortsat på vej mod dette mål, som jeg ikke stræber efter at nå gennem mine gerninger, men ved tro. Mine gerninger er kun det ydre bevis på min indre tilstand. Mine gode gerninger kan komme fra den forkerte motivation, ligesom de dårlige. Derfor kan jeg ikke gøre dette uden hjælp fra min himmelske far, som hjælper mig ved sin Helligånd. Skridt for skridt stoler jeg mindre og mindre på mennesker, indtil jeg en dag stoler helt på Gud. I denne tilstand bedrager jeg ikke længere mig selv, og loven er skrevet i mit hjerte. Alt dette sker gennem en indre proces ved tro og samarbejde mellem mig og Gud, fordi Gud ikke kontrollerer eller tvinger nogen. Vi kan kun selv sætte vores lid til Gud. Derfor er frelse kun mulig i et samarbejde mellem Gud og mennesket.

For at opsummere er der kun to identiteter, som tanker opstår fra, nemlig enten løgnen "Jeg er Gud" eller sandheden "Jeg er et Guds barn." Da tankerne begynder ubevidst, kan jeg først kontrollere, hvilken identitet de kommer fra, når de bliver bevidste. Derfor kan jeg ud fra mine bevidste tanker se, om jeg tager fejl eller ej. Først da har jeg et valg, om jeg vil fortsætte med at "fodre" mine tanker eller ej. Hvis jeg erkender, at tankerne kommer fra selvbedrag, kan jeg tage skridt til at holde op med at tænke dem. Roden er ikke altid umiddelbart genkendelig, selv om jeg allerede er klar over, at visse tanker kommer fra løgnen. Det kan nogle gange tage mig dage at opdage den specifikke ubevidste løgn. Først når jeg har erstattet den med sandheden, er jeg fri af problemet.

Det er ikke et let arbejde, der skal ske i os selv, men det er befriende. Jeg ønsker ikke at forblive i min fejl, som gør mit liv vanskeligt, bare fordi andre gør noget dårligt mod mig eller nægter mig det gode. Det er ikke min skyld, at jeg har arvet fejlen, men ved Guds nåde kan jeg gøre noget for at sikre, at denne løgn ikke længere plager mig.

Her er nogle konkrete eksempler på, hvor visse tanker kommer fra:

Tvangstanker - kommer altid fra løgne. Tvangstanker er altid forkerte. Hvis du vil tvinge nogen, eller hvis du er vred på nogen, så er du forkert på den. Hvis du bliver vred på nogen, ødelægger du dig selv. Hvis du ikke længere har kontrol over dine egne tanker og handler følelsesmæssigt, så er du styret af tvang. Gør da en bevidst indsats for at minde dig selv om, at du tager fejl, så snart du får en tvangstanke. Uanset hvor meget ret du muligvis har i situationen, og hvor forkert den anden person har handlet. Tvang er altid et resultat af selvbedrag.

Frygtsomme tanker - er altid forkerte. Så snart du føler frygt, skal du spørge dig selv: "Vent, hvor går jeg galt i byen? Leger jeg Gud igen?" Frygt opstår, når jeg forsøger at undgå noget negativt, som jeg ikke har kontrol over eller kan styre. Alle har deres egen definerede handlingssfære, som de ikke kan krydse. Det er lettere at genkende på et fysisk plan. Ingen forsøger at gå gennem en betonvæg, men bruger den åbne dør til at komme ind eller ud af et rum. I den fysiske verden forsøger man at holde sig inden for de grænser, man ikke kan overskride. I sindets fejl-tilstand ser jeg imidlertid ikke min åndelige ramme. Derfor forsøger jeg der umulige, nemlig at kontrollere noget, som jeg ikke kan kontrollere. Det gælder min mors liv, min ægtefælle, mine børn og endda mit eget liv. Denne kontrol ligger ikke inden for rammerne for, hvad der er muligt. Vi skal derfor lade være med at forsøge. Frygt hjælper os med at se fejlen og søge efter dens rod. Når den er fundet og erstattet med sandheden, er frygten væk.

Smerte - i kroppen er resultatet af selvbedrag. Kroppen reagerer straks på en negativ ubevidst tanke og indikerer fejlen. Vi bør derefter gøre rede for, hvad der gav anledning til den forkerte tanke, så vi ikke længere forfølger den, men tænker sandheden i stedet.

Tanker om skyld - er meget skadelige. Skyldfølelse opstår på grund af den misforståelse, at vi havde et andet valg, da vi handlede forkert. De opstår, fordi konsekvenserne af handlingen er negative, ikke nødvendigvis fordi vi er kede af handlingen. Fejlen antyder, at vi har oplevet et tab som følge af vores handlinger. Da vi ikke er i stand til at tabe, må vi anklage os selv for dette. Hvis jeg er en gud, så kan jeg også fordømme både mig selv og andre. Tanker om skyld kan ikke opstå i en skabning, fordi skabninger ikke kan dømme sig selv (eller andre). De kan heller ikke lide noget personligt tab, hvis du ser dig selv som et Guds barn.

Ensomhed - er en falsk konklusion. Hvordan kan jeg nogensinde føle mig ensom, når jeg ved, at jeg er et Guds barn? Tanken: "Jeg er helt alene!" eller "Alle mine slægtninge er døde eller bor et andet sted" eller "Jeg opdrager mit barn helt alene" eller "Jeg har ingen til at hjælpe mig" kan ikke være rigtig. Disse tanker får dig til at have det dårligt og skader din krop. Tanker om ensomhed opstår ud fra den misforståelse, at "andre kan være der for mig." Kroppen og sindet skal hjælpe os med at holde op med at tro på disse tanker, for de er ikke sande. Vi kan aldrig være alene, Gud er altid stede, og hvorfor skulle jeg betragte mig selv som ensom i bevidstheden om hans tilstedeværelse?

Afvisning - fører til voldsomt selvdestruktive tanker. Som guder kræver vi tilbedelse, og hvis den udebliver, kan vi ikke acceptere det. Vi ser det som et personligt tab, hvis andre ikke roser, værdsætter og anerkender os. Men hvem er jeg, at jeg skulle kræve dette af mine medmennesker?

Når forældre afviser deres børn, opfatter børnene det som et stort traume. De berørte børn føres ind i en meget lang og smertefuld proces med mange problemer og sygdomme gennem hele livet. Uden Guds nåde og erkendelsen af sandheden om, at mine forældre og andre mennesker ikke skylder mig noget, er jeg dømt til at ødelægge mig selv skridt for skridt. Vi bør derfor kende sandheden om os selv og indse, at alle vores personlige krav til andre er uberettigede. Kun sandheden kan forhindre os i at ødelægge os selv bare fordi vores forældre har begået (nogle gange store) fejl.

Tanker om håbløshed - er forkerte. De udspringer af den misforståelse, at jeg kan beregne fremtiden. De opstår, fordi jeg som en gud ved, hvad der vil komme ud af en given situation. Men ved jeg virkelig det?

Tanken om ikke at have nogen udvej fører mange mennesker til depression og selvdestruktion, endda selvmord. Vi må for at hjælpe os selv erkende, at alt, hvad der fører til selvdestruktion, og som udløser en negativ følelse, bestemt ikke kan være i overensstemmelse med sandheden. Selv om vi ikke umiddelbart kan se, hvor vi bedrager os selv, skal vi holde op med at have den tanke, at der ikke er nogen udvej. Vores himmelske far kan hjælpe os med dette, hvis vi beder ham om at hjælpe og korrigere os. Gud kan ikke tænke i mit sted, men han kan give mig den rette ledetråd, som vil sætte mig fri, hvis jeg tager imod den.

Det er ubestrideligt, at visse omstændigheder får os til at reagere negativt. Til gengæld fører andre omstændigheder os til en at reagere med glæde. Så hvordan ved vi, om denne glæde og gode følelse kommer fra sandheden eller fra en løgn? Selv i hjertets vildfarelse føler vi altid glæde, når vi vurderer noget som en personlig gevinst. Denne reaktion skader ikke kroppen i det øjeblik. Det er først, når vi mister denne gevinst, at der opstår skader i kroppen.

Det betyder, at vi ikke kan være sikre på, at vi er i sandheden, når vi har positive følelser, fordi alt, hvad fejlen ser som en gevinst, udløser en god elektrisk strømimpuls, som er passende for kroppen og derfor skaber en behagelig følelse. Hvis omstændighederne er dårlige og ikke opfylder vores behov, og vi stadig har det godt, fordi vi ikke sætter vores lid til omstændighederne, men til vores himmelske far, kan vi være sikre på, at denne reaktion kommer fra sandheden.

Vores Frelser, Jesus Kristus, reagerede ikke en eneste gang negativ i sine tanker under de vanskelige omstændigheder, der mødte ham i livet - fjendtligheden, de falske anklager, mordforsøgene, hånen, da han blev slået og naglet til korset. Derfor forsvarede han sig ikke indvendigt mod alt det onde, der blev gjort imod ham. Han vidste, at gerningsmændene gjorde det mod hans himmelske Far, som ville dømme uretfærdigheden. Derfor havde han altid positive følelser i alle disse vanskelige situationer. Han gav aldrig sig selv en dårlig følelse gennem sin tænkning. Jeg vil meget gerne lære at tænke på denne måde. Jeg stræber efter det, og jeg håber, du vil gøre det samme.

Den sande tænkning giver dog også anledning til visse negative følelser, og derfor at man fx nødt til at græde fra tid til anden. Det ser vi også i Jesu liv. Hvordan kan vi skelne mellem sand negativ og fejlagtig negativ?

Også her har vi brug for en klar målestok for at kunne skelne mellem løgn og sandhed. Da vores reaktioner begynder i underbevidstheden, kan vi orientere os efter effekten for at se, om reaktionen kommer fra sandheden eller løgnen. Der gælder følgende regel: Alt, hvad der tager kontrollen fra mig, kommer fra selvbedrag. Alt, hvad der er negativt og ikke tager kontrollen fra mig, kan komme fra sandheden.

Jeg er også nødt til at tjekke min motivation. Handler det om mig eller om min himmelske Far? Vi kan også være uselviske og alligevel opfatte og føle det negative, men er det ud fra ægte medfølelse med Gud, hvis skaberværk bliver ødelagt? Hvis det handler om mig, og jeg har medlidenhed med mig selv, så er det helt sikkert altid på grund af fejlen, for det ødelægger os. Forskellen er ikke altid til at få øje på med det samme, men med tiden får man øvelse i selverkendelse og bliver løbende bedre til at skelne mellem, hvorvidt man stræber efter noget for sig selv ud fra fejlen eller for vores himmelske Far og hans skaberværk - dvs. tanker der udspringer af sandheden.

I sandheden kan vi acceptere den uretfærdighed, der begås, volden, fratagelsen af vores ejendele, vores børn osv. og endda føle medlidenhed med gerningsmændene, som vores Frelser udtrykte det: "Fader, tilgiv dem, for de ved ikke, hvad de gør" (Lukas 23,34). For at kunne have denne indstilling kræver det, at man opnår fuldkommenhed i sandheden. Jeg tror på den og ønsker at leve efter den en dag.

Med den rette identitet som Guds barn kan jeg ændre min tankegang fuldstændigt og løse alle problemer over tid. Jeg synes, det er godt, at man kan bringe alt ned til et enkelt punkt, til der, hvor mennesket har sit udgangspunkt --- dets identitet. Det er det allervigtigste punkt i et menneskes liv.

Det hele handler i sidste ende om at forstå dette punkt og af overbevisning beslutte at opgive det gamle liv med den falske identitet og erstatte det med det nye liv, der er skabt af Gud. Ingen kan i deres ånd tvinges til at gøre noget, alle kan kun ønske at opnå det frivilligt gennem tro. Det er en god ting, da vores Skaber har skabt os til at være selvstyrende.

Vi har kun ét valg, nemlig at forlade det gamle liv. Vi bør ikke følge eksemplet fra religioner og ideologier, der vil reformere og forbedre det gamle liv. Det er ikke en løsning at lægge vægt på det ydre, når problemet ligger inde i mennesket. Et menneske vil kun acceptere det nye liv, hvis det er træt af det gamle liv og alle dets kvaler --- når det er overbevist om, at det ikke længere kan gøre noget med deres gamle liv. Vi har brug for et nyt liv i vores indre, som kun kan opnås gennem tro. Fordi menneskets behov er inden i det selv, kan det kun løses og afhjælpes der. Ydre forandringer er helt utilstrækkelige. At vaske en flaske på ydersiden, når snavset er på indersiden, er ikke klogt og vil ikke rense flasken.

Krisen i de sidste tider, som jeg er overbevist om, allerede er begyndt, vil dele menneskeheden i to klasser. Ikke i rig og fattig, ikke i vigtig eller ubetydelig, denne opdeling findes allerede. Menneskeheden vil blive opdelt i fri eller ufri. Konflikten i denne verden handler om frihed. Hvor der bruges tvang, hvor individets ånd ikke tages alvorligt, er kærligheden ikke til stede. Bibelen siger det meget klart i 2. Korintherbrev 3,17: "Herren er Ånden, og hvor Herrens ånd er, dér er der frihed."

Jeg har besluttet mig for at blive helt fri indeni og leve ud fra Guds ånd. Hvis du selv har frihed, vil du være i stand til at give den til alle og ikke forsøge at begrænse, nedgøre eller diktere nogen. Det er et klart bevis på, at du lever i sandheden. Hvor der er kærlighed, er der frihed. Frygt kan ikke længere forekomme der, den er blevet udryddet. Det betyder, at en sådan persons adfærd ikke længere kan påvirkes af andre mennesker. Uanset hvilken modgang, der møder ham på hans vej, forbliver han tro mod kærlighedens princip.

Vi vil komme ud i modgang, og alle vil så synligt bevise, hvad de er gjort af. Den frie mand vil bevise dette ved roligt og selvsikkert at gøre det, han mener er rigtigt i henhold til sin samvittighed, og ikke hvad nogen tvinger ham til. De, der lever på en løgn, vil til gengæld bekæmpe tvang med tvang. Tvang med tvang, uretfærdighed med uretfærdighed, løgn med løgn og bedrag med bedrag. På den måde beviser mennesket sit eget hjertes fejl. Vi kan kun bekæmpe tvang med frihed. Vi kan kun overvinde det onde med det gode. Vi kan kun udrydde løgn med sandhed.

I sidste ende vil de to grupper adskille sig meget tydeligt. Det vil blive klart, hvis åndelige barn alle er. Vi vil snart være nået til det punkt, hvor hver person skal træffe en endelig beslutning. Hver enkelt person har stadig valget mellem at blive fri eller forblive fanget i sit medfødte døde liv. Hvad vælger du i dag?